Preview Mode Links will not work in preview mode

Psykologi Podcasten


Jul 21, 2017

Velkommen til tredje episode af Psykologi podcasten. I denne episode kan du høre en samtale som jeg har haft med Mette Bratlann som er privatpraktiserende psykolog. Jeg skrev til Mette og spurgte om hun kunne tænke sig at medvirke i podcasten da jeg for 1 måneds tid siden læste en artikel som hun har skrevet i Information. Hun beskriver i den artikel hun har skrevet, meget skarpt, hvilke problemer hun som psykolog oplever at Instagram og andre sociale medier fører med sig.

Hvilken indflydelse teknologi har på vores liv er generelt et emne som personligt interesserer mig meget. I forhold til for eksempel smartphones og sociale medier synes jeg der er en tendens til at vi i vores hverdag er tilbøjelige til primært at fokusere på de fordele som der er ved altid at være online og være connected med sine venner på sociale medier. Der er bestemt også mange fordele ved det, men efter min mening er der mindst lige så mange ulemper som jeg mener er vigtige at være opmærksomme på.